Vælg sprog

IT-virksomheden itm8 har løbende købt op og er fusioneret med andre virksomheder, og det har skabt kompleksitet i lønadministrationen. Intega har været en stærk, kompetent partner med god strategisk forretningsforståelse, som har bidraget til at frigive interne ressourcer i forandringsprocesserne.

Fra kompleksitet til 30 % besparelse

Når 13 virksomheder samles til ét selskab, følger der naturligt en øget kompleksitet – ikke mindst i lønadministrationen og den daglige lønbehandling. For itm8 betød det, at forskellige aftaler, tillæg, personalegoder og systemer skulle forenes, samtidig med at medarbejderne fortsat skulle have korrekt løn til tiden. Med Intega som outsourcingpartner har virksomheden reduceret kompleksiteten, frigivet interne ressourcer og sænket omkostningerne med cirka 30 procent.

For itm8 har Intega været en fleksibel og lønfaglig stærk partner i den proces. Med outsourcing af lønadministration i Danmark har itm8 fået adgang til specialister, der både kender systemerne, lovgivningen og den hverdag, hvor lønopgaven skal fungere måned efter måned.

Løn er komplekst. Derfor er det vigtigt for os at have en partner, hvor vi kan stole på fagligheden. Hvis én konsulent ikke kan løse en opgave, er der en anden kollega, der kan. Det giver en stor tryghed.

Emre Patatoglu

Ansvarlig for lønadministration hos itm8.

En virksomhed i vækst med kompleks lønadministration

itm8 er en af Nordens mest fremtrædende IT-partnere og hjælper virksomheder med blandt andet cloud, digital transformation, AI, cybersikkerhed, ERP og moderne IT-drift. Virksomheden er skabt gennem en række opkøb og fusioner og samler i dag mere end 1.700 medarbejdere på tværs af blandt andet otte lokationer i Danmark.

Den vækstrejse stiller store krav til interne funktioner. For når nye selskaber bliver en del af itm8, skal administrationen følge med. Der skal skabes fælles processer, overblik og kvalitet – også på lønområdet.

" Vi er en stor virksomhed, og netop derfor er det interessant at outsource. Vi har brug for fleksibilitet, dyb specialistviden og nogen, der kan træde til, når hverdagen ændrer sig,"  siger Emre Patatoglu.

itm8 logo

Korrekt løn til tiden – også under forandringer

itm8s danske lønopgave rummer mange forskellige behov. Der er flere medarbejdergrupper, forskellige tillæg og personalegoder fra de virksomheder, der gennem tiden er blevet en del af koncernen.

I sådan en virkelighed handler et godt lønsetup ikke kun om systemer. Det handler også om mennesker, der forstår opgaven, kan reagere hurtigt og kender kunden godt nok til at se, hvor processerne kan forbedres.

" I fusionerne har vi skullet arbejde hurtigt. Her har Intega været en partner, der både kan hjælpe med de praktiske opgaver og de mere komplekse afklaringer. De kender vores setup og ved, hvad der skal til for at skabe struktur og sammenhæng i lønprocesserne "  fortæller Emre Patatoglu.

En af de største fordele ved samarbejdet er fleksibiliteten, hvis du spørger Emre Patatoglu. For selv i en stor organisation kan der opstå perioder, hvor interne ressourcer er pressede, eller hvor der sker udskiftning i medarbejderbasen.

" Hvis vi selv skulle løfte hele opgaven, skulle vi have flere ressourcer internt. Og hvis vi på et tidspunkt skulle tage lønhåndteringen hjem, ville vi opbygge en anden type kontrol og viden. Min vurdering er, at der ville gå flere måneder, før vi var på samme kvalitetsniveau som nu " siger Emre Patatoglu. 

For en virksomhed som itm8, der selv hjælper kunder med at håndtere kompleksitet gennem IT, er det afgørende at have partnere, der kan gøre det samme på deres felt.

Den største fordel er, at vi kender hinanden. Intega har løst mange opgaver for os, vi har faste statusmøder, og de ved, hvordan vores setup fungerer. Det gør en stor forskel i hverdagen. Netop på lønområdet skal der være stor troværdighed, og du skal stole på din partner, fordi vi ser samarbejdet som langsigtet, siger Emre Patatoglu.

Emre Patatoglu

Ansvarlig for lønadministration hos itm8.

Specialister sikrer korrekt løn og overholdelse af lovgivningen

Lønområdet ændrer sig løbende. Nye regler, nye krav og nye digitale muligheder betyder, at det kræver tid og specialviden at være opdateret. Derfor betyder det meget, at Intega ikke kun leverer drift, men også bringer viden ind i samarbejdet.

Intega holder blandt andet webinarer og deler viden om lovgivning, processer og systemmuligheder. Den faglige opdatering er en del af værdien ved at være kunde hos et større lønhus, mener Emre Patatoglu.

For itm8 er størrelsen på Intega også en vigtig faktor. Løn er for kritisk en opgave til at være afhængig af enkeltpersoner. Med et større konsulenthus i ryggen får IT-virksomheden både en dedikeret kontakt og adgang til bredere specialistviden.

Der kommer hele tiden nye ting i lovgivningen, som vi skal overholde. Det er komplekst, og derfor er det en fordel, at Intega har specialister og en vidensbase, vi kan støtte os op ad.

Emre Patatoglu

Ansvarlig for lønadministration hos itm8.

Fra kompleks lønadministration til lavere omkostninger

Samarbejdet har også skabt konkrete forretningsmæssige gevinster. I takt med at itm8 har samlet flere virksomheder og strømlinet lønprocesserne, har man erfaret, at kompleksiteten er blevet reduceret.
Det har haft en direkte økonomisk effekt. Sammenlægningen og effektiviseringen har betydet, at itm8 har reduceret betalingen til Intega med omkring 30 procent.

" Vi har brugt mindre tid efter sammenlægningerne af de forskellige virksomheder, fordi kompleksiteten er blevet mindre. På den måde har det skabt værdi at have Intega med som ekstern partner, fordi vi også har fået gevinsten af at gøre tingene enklere," fortæller Emre Patatoglu.

Det er netop her, samarbejdet har vist sin styrke. Samarbejdet viser, hvordan outsourcing kan skabe både kvalitet og lavere omkostninger. Intega er ikke kun en leverandør, der håndterer den månedlige lønkørsel. De er en partner, der kender itm8s setup og kan være med til både at optimere og skabe sammenhæng i lønprocesserne over tid.

Om itm8

itm8 er en af Danmarks førende IT-partnere med over 1.600 medarbejdere og flere end 5.000 kunder. Virksomheden leverer samlede IT-løsninger – herunder cloud, IT-sikkerhed, ERP og digital transformation – til små og mellemstore virksomheder. Læs mere på itm8.dk.
rocket (9)

Udfordring

itm8 stod midt i en vækstrejse, hvor flere virksomheder, medarbejdergrupper, lønforhold og systemer skulle samles. Det skabte behov for et fleksibelt og sikkert lønsystem og lønsetup, der kunne håndtere kompleksitet uden at binde unødigt mange interne ressourcer.

folder-sync (1)

Løsning

itm8 har valgt at outsource lønadministrationen i Danmark til Intega og bruger blandt andet lønadministration, lønsedler, mit.dk og selfservice. Intega fungerer som en tæt og engageret samarbejdspartner med både faste konsulenter og adgang til et erfarent team af specialister, der hver måned sørger for at medarbejdere får korrekt løn til tiden. 

heart-handshake

Resultat

itm8 har fået et stabilt og skalerbart lønsetup, der understøtter deres vækstrejse. Samarbejdet skaber tryghed i hverdagen, gør det enklere at håndtere fusioner og har skåret omkring 30 % af omkostningerne. Det viser værdien af outsourcing: Mindre sårbarhed, større fleksibilitet og målbare besparelser.

Kontakt os

Gør som Hummel, og få en samarbejdspartner, der altid er klar til at hjælpe.

Udfyld formularen, så tager vi en uforpligtende snak om, hvordan Intega styrker jeres forretning.

Drejer din henvendelse sig om support, kan du finde mere info her

 

Company not found, please select from the options.