Vælg sprog

Den kunstige intelligens lover en masse effektiviseringer og vækst til samfundet, men det er vigtigt, at organisationer og virksomheder ikke glemmer og nedprioriterer den emotionelle intelligens. Det er en væsentlig, nødvendig modvægt til AI.

Af Lone Ann Holm, Organizational Development Partner hos Intega

AI er rykket helt ind i de danske direktionslokaler. Ikke som gæst, men som fast inventar. Samtalen handler om effektivitet, produktivitet og automatisering – og med god grund. Potentialet er enormt

Men der er et problem. Vi taler næsten kun om det, AI kan overtage. Ikke om det, vi risikerer at miste.

Hvis vi ukritisk lader kunstig intelligens skrive, beslutte og svare for os, risikerer vi at gøre os selv kognitivt dovne. Og det er ikke kun min mavefornemmelse – det er dokumenteret. Et studie fra MIT Media Lab peger på fænomenet cognitive offloading. Når vi overlader tænkning til AI, træner vi hjernen mindre. Vi svækker arbejdshukommelsen, den kritiske tænkning og kreativiteten.

AI kan gøre os hurtigere, men også dummere og mere generiske, hvis vi ikke passer på.

AI er kun logik og mønstre

I mange virksomheder bliver AI i dag primært betragtet som et rationaliseringsværktøj, der skal sikre yderligere vækst i forretningen. Kundeservice automatiseres. Kommunikation standardiseres. Beslutningsgrundlag genereres i rekordtempo.

Men AI er – uanset hvor avanceret – stadig logik, mønstre og sandsynligheder på et gennemsnitligt niveau. Det, der skaber kvalitet i relationer, ledelse og kundedialog er dømmekraft, empati og situationsfornemmelse. Ikke kunstig intelligens.

En chatbot kan svare korrekt. Men i modsætning til mennesker kan den dog ikke opfatte, hvornår svaret rammer forkert.

Derfor er det en strategisk fejl, hvis virksomheder tror, at konkurrenceevnen alene ligger i at implementere den nyeste teknologi hurtigst muligt. I virkeligheden kan differentieringen og jeres markedsfordel meget vel ligge i det, teknologien ikke kan.

Emotionel intelligens bliver næste konkurrenceparameter

Managementkonsulentfirmaet McKinsey forudser, at efterspørgslen på sociale og emotionelle kompetencer som empati, samarbejdsevne og selvregulering vil stige med over 20 procent frem mod 2030. OECD peger på de samme kompetencer som afgørende for både trivsel og bæredygtige organisationer.

Det er ikke et blødt HR-argument. Det er benhård forretning.

Når AI bliver mere og mere generisk, risikerer virksomheder at ende som ens stemmer i et ensartet AI-kor. De organisationer, der vinder, bliver dem, der formår at lægge et menneskeligt lag ovenpå teknologien – ikke dem, der blot kopierer konkurrentens prompt.

Human in the loop

Hvis AI skal styrke og ikke udhule vores kompetencer, kræver det bevidste valg. AI kan godt være din assistent, men vi mennesker skal træffe de etiske og emotionelle beslutninger.

I en digital tidsalder skal medarbejdere kunne skabe nærvær og forståelse. Vi skal kunne udvise digital empati. Og så bør virksomheder træne medarbejderne i empati, refleksion og etik sideløbende med AI-kurser og teknologisk opkvalificering.

AI kan analysere, men mennesker skal fortolke. Algoritmer kan anbefale, men ledere skal have modet til at sige nej. Teknologien må aldrig blive en undskyldning for at fralægge sig ansvar.

AI kommer ikke til at forsvinde. Og det skal den heller ikke. Men hvis vi reducerer diskussionen til effektivitet alene, overser vi en afgørende pointe. Fremtidens stærkeste organisationer bliver dem, der formår at kombinere teknologisk intelligens med emotionel intelligens.

Spørgsmålet er derfor ikke, hvordan AI kan erstatte mennesker, men hvordan den kan gøre mennesker mere menneskelige.

Lone Ann Holm - portræt
Lone Ann Holm

Organizational Development Partner hos Intega

Måske vil du også være interesseret i ...

AI kræver klare mål

AI kræver klare mål og en menneskelig modvægt fra HR

Når AI banker på

Hvad sker der med vores trivsel og identitet, når AI banker på?

Ansvarlig AI

Ansvarlig AI som konkurrencefordel i Europa